About

Jeg har fået min interesse omkring digital print via mine studier i Arktis hvor jeg igennem mange år efterhånden har fulgt udviklingen af især indlandsisen på Grønland og herunder de mange store gletschere som er spredt ud over hele Grønland. Meget af dette arbejde har for mit vedkommende været at dokumentere udviklingen grafisk så den også kunne følges med en lægmands øjne, bla. har Washington Post og New York Times brugt noget af mit grafiske materiale i deres artikler. Se linket til en af deres artikler her: https://www.washingtonpost.com/news/energy-environment/wp/2015/08/19/one-of-the-worlds-fastest-melting-glaciers-may-have-just-lost-its-biggest-chunk-of-ice-ever/

Hovedbilledet (for oven) på denne hjemmeside er fra den store og imponerende Zachariae Isstrøm, billedet har jeg taget direkte fra ESAs Sentinel 2 satellit, som jeg har adgang til sammen med Nasas Landsat program, det store isbjerg som ligger udfor kælvingsfronten i det isfrie vand er iøvrigt på størrelse med Fejø. Alle disse billeder kan leveres i storformat på lærred og er både inspirerende og dekorative.

De følgende 4 Gletschere er:

1. Jakobshavn Isbræ, VG.

2. Helheimgletscher med Fernisgletscher og Midgårdgletscher, ØG.

3. Zachariae Isstrøm, NØG

4. Petermann Gletscher, NG.

Zachariae Isstrøm Nord Øst Grønland